besmittelse
substantiv
definition
det å overføre noe skadelig eller forurensende
Eksempler
- Besmittelsen spredte seg raskt (Syntelligo)
- De fryktet besmittelse av maten (Syntelligo)
- Han beskyldte dem for moralsk besmittelse (Syntelligo)
substantiv
det å overføre noe skadelig eller forurensende